FAKTA: Tunesiens stenede vej til demokrati

Skrevet af admin

21/12/2014

Mest læste i dag

Søndagens præsidentvalg i Tunesien ses som det endelige skridt i retning af at skabe demokrati i det nordafrikanske land, hvor det arabiske forår først spirede.

* Tunesien fik sin selvstændighed i 1956 og blev ledet af Habib Bourguiba, der over tre årtier stod bag omfattende reformer, som førte landet i sekulær retning.

* I januar 2011 blev landets mangeårige diktator, Zine El Abidine Ben Ali, fordrevet, og det var startskuddet til det arabiske forår, som bredte sig til adskillige lande i regionen.

* Det første frie valg i Tunesien blev gennemført i 2011. Her blev det moderate islamiske Ennahda det største parti tæt fulgt af det sekulære parti Nidaa Tounes.

* Det er ikke lykkedes Ennahda at skabe økonomisk fremgang. Blandt andet det vigtige turisterhverv ligger underdrejet.

* Tiden efter Ben Alis fald har været præget af en forfatningskamp. Det lykkedes tidligere i år parlamentet at enes om en forfatning, der tilfredsstiller både sekulære og islamister.

* 26. oktober blev der holdt parlamentsvalg, og 23. november gennemførtes første runde af præsidentvalget.

/ritzau/Reuters