FAKTA: V-bagland vil ændre konventioner efter asylkrise

Op til den længe ventede 2025-plan har Ritzau spurgt Venstres bagland, hvordan partiet skal forholde sig til Dansk Folkepartis krav om udlændingestramninger i efterårets forhandlinger.

I alt er 1259 byrådsmedlemmer, regionsrådsmedlemmer, borgmestre og lokalformænd blevet spurgt.

Heraf har 347 svaret, hvilket giver en svarprocent på 28. Dermed er rundspørgen ikke repræsentativ, men den giver et indtryk af stemningen i baglandet.

* Er det som udgangspunkt OK at stramme udlændingepolitikken, hvis Dansk Folkeparti kræver det som modydelse for skattelettelser?

JA: 201

Nej: 102

Ved ikke: 35

* Både Dansk Folkeparti og Liberal Alliance har talt for et midlertidigt asylstop i Danmark. Ser du behov for et midlertidigt asylstop?

Ja: 142

Nej: 144

Ved ikke: 51

* Mener du, at Flygtningekonventionen og Menneskerettighedskonventionen bør ændres i lyset af flygtninge- og migrantkrisen?

Ja: 196

Nej: 76

Ved ikke: 64

* Bør Danmark træde ud af FN’s Flygtningekonvention og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention?

Ja: 27

Nej: 264

Ved ikke: 46

/ritzau/

Dagens Gossip