FAKTA: V-regeringen lukkede omstridt krigskommission

Skrevet af admin

25/05/2016

Mest læste i dag

Med mantraet "alt er alligevel undersøgt", lukkede Venstre den omdiskuterede Irak- og Afghanistankommissionen efter folketingsvalget sidste år.

Kommissionens opgave var i store træk at undersøge Danmarks deltagelse i Irak-krigen og krigen i Afghanistan. Kommissionen blev nedsat i 2012 under den socialdemokratisk ledede Thorning-Schmidt-regering.

Onsdag kom det så frem, at regeringen sammen med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, De Konservative og Alternativet er enige om igangsættelsen af en uvildig udredning af baggrunden for Danmarks militære engagement i krigene i Kosovo, Irak og Afghanistan.

I udredningen, som en forskningsleder og blandt andet en politolog med speciale i militære studier skal stå for, gives der adgang til alle de dokumenter - også de klassificerede - der var sendt til Irakkommissionen.

Helt præcist skulle Irak- og Afghanistankommissionen undersøge følgende:

* Undersøge og redegøre for baggrunden for den danske beslutning om at deltage i krigen i Irak.

* Undersøge og redegøre for, hvad danske myndigheder har foretaget sig i forbindelse med tilbageholdelsen af personer under krigene i henholdsvis Irak og Afghanistan.

* Kommissionen skulle efter planen afgive sin beretning senest fem år efter, at den er endeligt nedsat.

/ritzau/