FAKTA: Vold og ydmygelser er udbredt i libyske fængsler

Skrevet af admin

26/11/2014

Mest læste i dag

Brugen af tortur er udbredt i Libyen, viser en rapport fra Dansk Institut mod Tortur, Dignity.

Rapporten bygger på en rundspørge, der blev gennemført i oktober 2013 blandt 2692 libyere, hvor 154 personer oplyser, at de har prøvet at være tilbageholdt, anholdt eller fængslet.

Af de 154 svarer over halvdelen - 53,2 procent - at de har været udsat for tortur fordelt på følgende torturmetoder:

* Ydmygelser og trusler: 67,1 procent af de 154 (tallet indikerer, at nogle libyere ikke opfatter ydmygelser og trusler som tortur).

* Vold: 45,7 procent

* Tortur ved ophængning: 20,3 procent

* Kvælning: 16,3 procent

* Varmetortur: 5,2 procent

* Seksuel tortur: 4,6 procent

* Elektrisk stød: 3,1 procent

Kilde: Dignity-rapporten "Consequences of Torture and Organized Violence"

/ritzau/