Feministen Schyman sætter ligestilling på valgplakaten

Skrevet af admin

12/09/2014

Mest læste i dag

Svenskerne går til valg på søndag, hvor stemmer blandt partierne i Riksdagen fordeles. Det ser ud til, at ligestillingspartiet Feministisk initiativ kommer op over spærregrænsen - og dermed får mandater i Riksdagen.

I front for feministerne står Gudrun Schyman, der har slået nogle kæmpestore sving i sin politiske karriere.

Fra starten i 1971 i Marxistisk-Leninistiska kampförbundet over Vänsterpartiet Kommunisterna (VPK), som hun 1988-2006 repræsenterede i Riksdagen til Feministisk initiativ , der ved søndagens valg kan bringe hende tilbage i Riksdagen efter otte år.

Feministen Gudrun Schyman er kendt som en fremragende retoriker. I 1978 optrådte hun i filmen "Fødslen", hvor hun fødte sin søn på Ystads lasarett med sin mand, filminstruktøren Lars Westman. Filmen blev vist for mange vordende forældre.

Da ægteparret blev separeret i 1987, flyttede hun fra Simrishamn i Skåne til et kollektiv på øen Värmdö i Stockholms skærgård.

I 1999 udfordrede Gudrun Schyman forgæves VPK's partileder Lars Werner, men vandt først magten i 1993. Under hende vandt Vänsterpartiet mange mandater i Riksdagen ved at tiltrække nye vælgere og kæmpe for feminismen.

Hun har fortalte hun om sin alkoholisme i et tv-interview i 1996, gik på afvænning og tog orlov fra politik. Trods sit tilbagefald året efter blev hun genvalgt som partileder. I 1998 fik partiet sit bedste valg nogensinde med 12 procent.

I 2003 blev hun presset væk som partiformand, da hun på sin skattebillet havde fratrukket udgifter, som hun ikke havde betalt. Hun erkendte sig skyldig overfor Ekobrottsmyndigheten i Malmø og betalte 50 dagbøder på 21.750 svenske kroner.

Men selvom hun ikke var partiformand, kunne hun stadig komme med markante meldinger. I 2004 foreslog Gudrun Schyman og flere partifæller i Riksdagen, at staten skulle beregne udgifter, som mænd skulle betale for deres vold mod kvinder og børn. Medierne døbte den "mandeskatten". Samtidig skulle staten finansiere frivillige kvindekrisecentre.

Hun stiftede Feministisk initiativ i 2014, men beholdt trods Vänsterpartiets kritik pladsen som løsgænger i Riksdagen. Her måtte hun gå i 2006, og i 2010 fik partiet kun 0,4 procent af stemmerne - en tiendedel af kravet for at klare spærregrænsen.

I 2010 vakte Gudrun Schyman igen opsigt ved at afbrænde 100.000 svenske kroner ved Almedalsveckan, Sveriges forgænger for Folkemødet, på Gotland. Hun ville sætte spot på lønforskelle mellem mænd og kvinder.

Gudrun Schyman er partiets talsmand. I 2010 foreslog hun asyl til muslimske kvinder fra Belgien, som ville forbyde burka og niqab, så hun ved, hvordan hun skaffer omtale.

/ritzau/