Filippinere protesterer mod hædring af afdød diktator

1500 mennesker demonstrerede søndag i Filippinerne mod planer om at flytte liget af landets tidligere vanærede præsident Ferdinand Marcos til kirkegården for nationale helte i Manila.

Det er ørigets nuværende præsident, Rodrigo Duterte, som i sidste uge besluttede, at liget kunne bliver overflyttet fra Marcos' hjemby Batac.

Præsident Marcos undertrykte brutalt alle kritikker af sit styre, indtil han blev styrtet i 1986.

Demonstranterne siger, at det vil være en stor uretfærdighed, hvis Marcos får en heltebegravelse.

Demonstranterne var samlet i den store Rizal Park ved promenaden i det centrale Manila. Mange af deltagerne havde bannere, hvorpå de indtrængende opfordrede præsidenten til at genoverveje sin beslutning.

I Batac kan offentligheden i dag se Marcos' balsamerede lig. En begravelse af ham kan måske finde sted i september.

Senator Risa Hontiveros, som deltog i protesterne søndag, har i senatet fremlagt en resolution, der går imod begravelsen af Marcos, som hun beskriver som en "ikke-angrende" fjende af vore helte.

Marcos blev valgt i 1965, men han indførte undtagelsestilstand i 1972. Hans regeringsperiode blev præget af korruption, drab, tortur og bortførelser foretaget af militæret.

Han og hans hustru Imelda blev fjernet fra magten efter en folkelige opstand, som blev kendt som "People Power Revolutionen".

Ferdinand Marcos blev drevet i eksil 21 år senere. Han døde i 1989 på Hawaii.

/ritzau/Reuters

Dagens Gossip