Finalevejen åben for Wozniacki: Kvitova ude af Wimbledon

Skrevet af admin

04/07/2015

Mest læste i dag

Tjekken Petra Kvitova kommer ikke til at genvinde sin Wimbledon-titel fra sidste år.

Lørdag røg den andenseedede spiller overraskende ud allerede i tredje runde, da serberen Jelena Jankovic viste sig for stærk.

Jankovic, der tidligere i karrieren har været oppe som nummer ét i verden, vandt 3-6, 7-5, 6-4 over den forsvarende mester, som også vandt Wimbledon i 2011.

Dermed er vejen til dansk succes banet i Wimbledon. Caroline Wozniacki er nu den spiller i sin lodtrækningshalvdel, som er seedet bedst.

/ritzau/