Flere dræbte i eksplosion under tyrkisk bryllup

Mindst otte personer meldes sent lørdag dræbt og 60 meldes såret ved en eksplosion under et bryllup i den tyrkiske by Gaziantep.

Det oplyser sikkerhedskilder ifølge Reuters.

Byen Gaziantep ligger i det sydøstlige Tyrkiet, der har været plaget af anslag gennem den seneste tid.

Samil Tayyar, der er parlamentsmedlem fra præsident Recep Tayyip Erdogans regeringsparti, AK, skriver ifølge Reuters på Twitter, at det skulle være militante fra Islamisk Stat, der står bag angrebet.

Det er dog ikke bekræftet af officielle kilder.

/ritzau/

Dagens Gossip