650 millioner kroner kom ind i Folkekirkens Nødhjælps kasser i 2015, hvilket er det højeste beløb nogensinde. Den rekord kan dog komme til at stå et stykke tid, for allerede fra i år rammer statens besparelser på bistanden på budgetterne.
Fremgangen i indtægterne i 2015 kommer hovedsageligt fra danskernes direkte støtte i et år, hvor flygtningestrømme og jordskælvet i Nepal tog overskrifter.
- Vi har fået næsten 50 millioner kroner flere ind fra danskerne, end vi fik i 2014. Det, tror jeg, hænger sammen med, at flygtningene kom til Danmark og bragte borgerkrigen i Syrien tættere på.
- Generelt oplever vi, at der er en stor vilje til at give og hjælpe blandt danskerne, når de ser, at der er behov, siger generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp Birgitte Qvist-Sørensen.
Indtægterne fra donationer fra danskere skæppede 187,5 millioner kroner i kassen i 2015, mens støtte fra Danida, EU og internationale donorer stod for 456 millioner kroner.
Af indtægterne gik 505 millioner kroner til arbejdet i udlandet, 65 millioner kroner til oplysning og indsamling og 60 millioner kroner til administration.
2015 blev også året, hvor staten skar gevaldigt i støtten til de danske nødhjælpsorganisationer. Det vil ramme allerede fra 2016.
- Vi har mistet 33 millioner kroner i støtte fra Danida ud af 127 millioner. Det kommer selvfølgeligt til at betyde noget for os.
- Vi håber på, at vi kan dække det hul med viljen til at støtte hos danskerne og fra internationale donorer. Men vi skal finde mindst 30 millioner kroner, hvis vi skal opretholde vores aktivitetsniveau, siger Birgitte Qvist-Sørensen.
Selv hvis der kan skaffes alternative indtægter, står det dog klart, at den langsigtede udviklingsbistand vil stå for skud. Det er nemlig den, Danida-millionerne hovedsageligt er gået til.
Generelt undrer det Birgitte Qvist-Sørensen, at der bliver skåret fra politikernes side, når danskerne er blevet mere villige til at støtte.
- Det er dybt frustrerende. 63 procent af danskerne mener, at udviklingsbistand er vigtigt, derfor er det frustrerende, at politikerne vil nedprioritere området. På det område er politikerne slet ikke i kontakt med deres vælgere, siger generalsekretæren.
/ritzau/
