Gentofte Volley spiller sig snublende tæt på DM-guld

Skrevet af admin

17/04/2015

Mest læste i dag

Det dufter af guld i Gentofte Volley for første gang siden 2007. Fredag aften besejrede holdet Middelfart VK i den anden kamp i DM-finalesejren, og dermed er Gentofte foran 2-0.

Og da finalen spilles bedst af fem kampe, har Gentofte tre muligheder for at sikre sig DM-guldet, som de ikke har vundet siden 2007. Klubben har allerede vundet pokaltitlen i denne sæson.

Hvor den første kamp i Middelfart blev en tæt affære, der måtte ud i femte og afgørende sæt, blev kampen i Gentofte fredag en mere ensidig affære.

Gentofte var i alle spillets facetter stærkest, og det var kun i andet sæt, udeholdet reelt var tæt på at snuppe et sæt.

Hjemmeholdet vandt kampen i tre sæt med cifrene 25-21, 26-24 og 25-17.

Den næste, og måske sidste, finalekamp spilles 21. april, hvor Middelfart igen har hjemmebane.

/ritzau/