Grækenland vil have fair aftale med EU

Skrevet af admin

28/01/2015

Dagens topnyheder

- Grækenland vil kæmpe hårdt for "en holdbar, retfærdig aftale med EU, der vil gavne begge parter", sagde landets nye premierminister, Alexis Tsipras, ved den ny regerings første møde i Athen onsdag.

- Vores administration står for "national frelse". Vi er parate til at bløde for vores sag, siger regeringschefen.

Tsipras har sammensat en regering af erfarne politikere, som alle er imod sparepolitik, og som har stoppet privatiseringen af landet største havn.

Den ny finansminister, Yanis Varoufakis, er en 53-årig venstreorienteret økonomiprofessor. Han skal nu føre forhandlinger med landets internationale kreditorer: Den Internationale Valutafond, EU og Den Europæiske Centralbank.

/ritzau/dpa