Hos Danske Gymnasieelevers Sammenslutning kan formand Mathilde Lynggaard Vinther ikke genkende billedet af, at eleverne på landets gymnasier generelt skulle være dårlige til at sætte kommaer og til de tyske gloser.
- Gennemgående er der jo ikke noget, der tyder på, at det generelle niveau i sprogfagene skulle være faldet. Det er en forestilling, man har, at det skulle være på den måde.
- Jeg synes faktisk, at det er fornuftigt, hvis man så vil lave en analyse af, hvordan det reelt ser ud, siger Mathilde Lynggaard Vinther om Venstres forslag om et generelt løft af sprogfagene.
Forud for forhandlinger om gymnasiereformen opstiller Venstre et hovedkrav om en national sprogstrategi, som skal løfte niveauet i både dansk og fremmedsprog lige fra første skoledag i folkeskolen til sidste dag på universitetet., skriver Jyllands-Posten.
Ifølge Venstres undervisnings- og forskningsordfører, Esben Lunde Larsen, sker det på baggrund af en fornemmelse om, at niveauet halter.
Selvom gymnasieelevernes formand ikke er enig i antagelsen om, at det halter med sprogfagene generelt, så mener hun, er der elever, der har brug for ekstra hjælp til de basale sprogfærdigheder, og at man i stedet skulle målrette indsatsen til dem.
- For eksempel ved at lave en screening, når man starter i gymnasiet og sætte ind med ekstra hjælp til dem, der er særligt udfordret. I forvejen bliver vi screenet for ordblindhed, siger Mathilde Lynggaard Vinther.
Venstre foreslår i Jyllands-Posten blandt andet, at der kan indføres en slags stopprøve på første år af gymnasiet, hvor eleverne skal bestå en grammatikprøve.
Men den idé undrer hos gymnasieelevernes formand.
- Stopprøver og barrierer er en omvendt måde at tænke uddannelse på. Der er ikke noget uddannelsesforskning, der tyder på, at det er en smart måde. Jeg synes hellere, at man skulle bruge alle de gode eksempler, der er rundt omkring på til hvad det er der virker.
- Man kan gøre meget for at gøre folk dygtigere i stedet for at skære dem fra, siger hun.
/ritzau/
