Både forsvarsadvokat og fagfolk tror, at en dom i Højesteret om samfundstjeneste kan få betydning for udfaldet af fremtidige straffesager.
Mandag stadfæstede Højesteret en dom fra Østre Landsret om, at to brandstiftere fra Vestsjælland skal straffes med 200 timers samfundstjeneste i stedet for et års fængsel, som Retten i Holbæk ellers gav.
Det sker i kølvandet på, at Folketinget i 2015 vedtog en lovændring, der skal sikre, at flere kriminelle får samfundstjeneste.
Derfor kan sagen medvirke til, at flere former for forbrydelse kan straffes betinget med samfundstjeneste. Det mener Lene Skov, leder af Kriminalforsorgens særlige rejsehold vedrørende samfundstjeneste.
- Den her dom har enorm betydning. Det åbner for, at retterne kan idømme samfundstjeneste i den type sager, siger hun.
Ifølge den nye lovgivning skal samfundstjeneste i højere grad bruges som alternativ til fængsel for førstegangskriminelle, der ikke har relation til organiseret kriminalitet.
Dog nævner loven, at grov vold, røveri, voldtægt og grovere narko- og våbenforbrydelser fortsat skal straffes med ubetinget fængsel.
I sagen, hvor to mænd har påsat en brand i en lejlighed i Høng, har Højesteret vurderet, at opremsningen ikke er fuldkommen.
Derfor er Kaj Høj, forsvarsadvokat for den ene gerningsmand, også af den overbevisning, at dommen kan påvirke fremtidens retspraksis.
- Jeg tror, at Højesterets afgørelse vil få betydning fremover. Dommen udsætter en retning for, på hvilke områder man kan benytte de nye regler for samfundstjeneste, siger han og understreger, at han mener, det er den helt rigtige konklusion.
- Det er bestemt en afgørelse, jeg er tilfreds med. Mit synspunkt har hele tiden været, at man ikke skal se på, om det er den ene eller den anden forbrydelse, men på grovheden af forbrydelsen og på de personlige forhold, siger Kaj Høj.
Lene Skov er ikke i tvivl om, at det for mange kriminelle også vil være en kæmpe gavn, at der åbnes yderligere for muligheden for samfundstjeneste.
- Med samfundstjeneste får du ikke frataget din frihed, men din fritid. Du kan stadig være en del af samfundet, da du kan være sammen med din familie, passe dit arbejde eller uddannelse og betale dine udgifter, siger hun.
/ritzau/
