Selvom de 27 høringer og evalueringer af Jean-Claude Junckers kommissærhold er forløbet forholdsvis glat, vil mange stemme nej til den kommende EU-kommission, og der lyder betydelig kritik af processen fra flere hjørner af Europaparlamentet.
De 13 danske europaparlamentarikere deler sig i to næsten lige store grupper af "ja" og "nej" til kommissionen.
Seks af de danske parlamentarikere vil stemme nej til den kommende formands hold, mens syv vil stemme ja til holdet med blandt andre Margrethe Vestager, der er udset posten som EU-kommissær for konkurrence.
Blandt nej-stemmerne er Margrete Auken (SF), Rina Ronja Kari (Folkebevægelsen mod EU) og alle fire medlemmer fra Dansk Folkeparti.
- Parlamentet har reelt ikke villet vurdere de enkelte kandidaters egnethed til den portefølje, de har fået. Derfor står vi tilbage med en uegnet kommission, hvor ulven i alt for mange tilfælde er blevet sat til at vogte får, siger Anders Vistisen (DF).
For første gang i godkendelsesprocessen har parlamentet benyttet en tolkning af EU-traktaten, hvor man har sagt, at den efter parlamentsvalget største politiske gruppes kandidat - denne gang borgerlige EPP med Juncker i spidsen - skal have posten som kommissionsformand.
Denne proces - kaldet spitzenkandidat - har medført et større politisk tovtrækkeri i parlamentet, hvor de politiske grupper i stigende grad har spillet med musklerne og kæmpet for egne repræsentanter i kommissionen.
- Processen har været præget af studehandler mellem de store grupper. For nogle kandidater har det mere været et spørgsmål om at have de rigtige venner end om at besidde de nødvendige kompetencer, siger Rina Ronja Kari.
Blandt de danske ja-stemmer er der også kritik af processen, og blandt andre socialdemokraternes Christel Schaldemose mener, at det nye system har ændret godkendelsesprocessen til det værre.
- Mit bud er, at havde vi ikke haft systemet med spitzenkandidat, så var to til tre kommissærer røget i denne runde. Nu er det så kun en, så på den måde kan man sige, at denne proces har gjort parlamentet reelt mindre kritisk, siger Christel Schaldemose (S).
/ritzau/
