Helbredstjek forhindrer ikke raske i at få diabetes

Intensiv rådgivning om sund livsstil forhindrer ikke diabetes. Det, der virker for den enkelte patient, er ikke nødvendigvis det, der gavner den samlede befolkning.

Det viser en undersøgelse, som er lavet af forskere fra Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Glostrup Hospital, skriver Politiken.

- Raske danskere bør ikke tilbydes regelmæssige tjek for, om de er på vej til at udvikle type 2-diabetes. Det hjælper ikke.

- Målt over en 10-årig periode får vi ikke forebygget og dermed undgået, at folk udvikler livsstilssygdommen. Det siger seniorforsker, ph.d. Cathrine Juel Lau, til Politiken.

Studiet Inter99 er det største i verden, der har undersøgt, om systematiske helbredstjek nedsætter risikoen for at få en lang række sygdomme. Og det er det første globalt set til at undersøge, om helbredstjek for type 2-diabetes hos raske er fornuftigt.

Ifølge centerchef Torben Jørgensen, der er professor og seniorforfatter på studiet, er det første gang nogensinde, at forskere kan vise, at det, som måske virker på den enkelte patient i lægeklinikken, ikke virker på befolkningsniveau.

- Vi ved fra andre studier, at udvikling af diabetes kan udskydes blandt personer, som har forstadier til type 2-diabetes.

- Men vi viser nu, at vi på befolkningsniveau ikke kan forhindre, at man udvikler type 2-diabetes trods ihærdige intensive livsstilssamtaler med den enkelte og lægetjek til dem, der var ved at udvikle diabetes, han.

Diabetesforeningen går ifølge lægelig chefrådgiver og professor Torsten Lauritzen ikke ind for en national diabetesscreening af alle raske borgere. Den ønsker derimod en strategi, der målrettet finder raske borgere i høj risiko for at udvikle type 2-diabetes.

Undersøgelsen er offentliggjort i det anerkendte amerikanske lægevidenskabelige tidsskrift Preventive Medicine.

/ritzau/

Dagens Gossip