Hollywood-skår: Undskyld jeg er så dum

Skrevet af admin

24/05/2015

Mest læste i dag

Han har tabt knap 30 kilo, men hans selvironiske sans for humor har han bevaret.

For selvom man er lækker, kan man godt tage pis på sig selv. Det demonstrer skuespiller Chris Pratt i et nyligt opslag på Facebook, hvor han undskylder på forhånd for alle de dumme ting, han (måske) kommer til at sige til pressen.

- Jeg vil gerne komme med en undskyldning fra hjertet for, hvad jeg end ender med at komme til at sige ved et uheld under den forestående verdensomspændende pressetur for "Jurassic World", skriver Chris Pratt og fortsætter:

- Jeg er ikke ude på at komme med undskyldninger for mig selv. Jeg er bare dum. Helt enkelt. Jeg prøver. Det gør jeg virkelig.

- Jeg håber, I forstår, at det aldrig var min intention at fornærme nogen, og jeg er virkelig ked af det. Jeg sværger. Jeg er den rareste fyr i verden. Og jeg fortryder til fulde, hvad jeg (uheldigvis måske) sagde i (de(t) forestående internationale og nationale) interview.

Når Chris Pratt bekæmper genetisk modificerede oldtidsøgler i filmen, der er en opfølger til "Jurassic Park"-filmene, er der ingen slinger i valsen.

Men selv en ægte action-helt kan blive lidt mat i sokkeholderne, når journalister fra hele verden stiller de samme spørgsmål igen og igen.

- Når jeg (potentielt) kommer til at begå den fornærmelse, som jeg nu (pre)undskylder for, må I forstå, at jeg (sandsynligvis vil have været) træt og udmattet, når jeg (potentielt) siger det, som jeg (måske) siger, som (muligvis) overskred grænsen.

- Til dem, som jeg (sandsynligvis) fornærmede, vil jeg sige, at I kan stole på, at jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for at sikre, at det ikke sker (igen). 

Filmen "Jurassic World", der foregår 22 år efter Jurassic Park-begivenhederne på øen Isla Nublar, får dansk premiere den 11. juni. 

Læs hele Chris Pratts preundskyldning på Facebook her: https://www.facebook.com/PrattPrattPratt?fref=nf

/ritzau/FOKUS