Inter går shopamok i 11. time af transfervinduet

Skrevet af admin

01/09/2015

Dagens topnyheder

Den italienske storklub Inter var en af de mest aktive klubber på transfervinduets sidste dag, og flere handler gik igennem tæt på lukketid.

Tre indkøb og et enkelt salg blev det til i timerne, inden transfervinduet smækkede i - to af de nye folk i klubben kommer til fra Galatasaray.

Det drejer sig om brasilianeren Felipe Melo, som skal erstatte landsmanden Hernanes, der er draget til rivalerne fra Juventus.

Og brasilianere er åbenbart i høj kurs i Inter, for også Galatasaray-backen Alex Telles fra Brasilien er kommet til Milano-klubben. Her er der tale om en lejeaftale.

Den travle sportslige sektor i Inter nåede også at leje Adem Ljalic i AS Roma til at styrke offensiven. Serberen har spillet to sæsoner i hovedstadsklubben, men skal i den kommende sæson tørne ud for Inter.

Med fire handler i 11. time var Inter blandt de absolut mest aktive klubber i slutningen af transfervinduet, men der kan fortsat blive offentliggjort handler, som er gået igennem lige op til lukketid.

/ritzau/