Under et regeringsmøde i Jerusalem har de israelske ministre besluttet, at Israel skal have status som en stat for det jødiske folk.
Det er en beslutning, der kan skabe yderligere problemer i det israelsk-palæstinensiske forhold. Kritikere af beslutningen siger, at den kan underminere statens demokratiske grundlag og rettighederne for det store arabiske mindretal.
Omkring 20 procent af de syv-otte millioner indbyggere i Israel er israelsk-arabere.
Det var en splittet regering, der traf beslutningen søndag. Ministrene fra den politiske midte er imod, mens højrefløjen og ultranationalisterne er tilhængere. Det endte med, at 15 stemte ja, mens syv stemte nej.
Nu skal loven imidlertid først ned på et stykke papir, og så skal den igennem tre behandlinger i parlamentet.
Embedsmænd siger, at forslaget første gang kommer i parlamentet, der hedder Knesset, onsdag.
Palæstinenserne har flere gange afvist premierminister Benjamin Netanyahus krav om, at de anerkender Israel som en jødisk stat
De har udtrykt bekymring for, at sådan en status kan betyde, at palæstinensiske flygtninge, hvoraf de fleste er muslimer, kan vinke farvel til drømmen om at vende tilbage til de områder, der nu er Israel, og hvorfra de eller deres forfædre flygtede under Mellemøstkrigene.
Arabiske medlemmer af Israels parlament har betegnet lovforslaget som racistisk og har noteret sig, at i hvert fald et af de forslag, der er fremsat som en del af lovforslaget, er, at hebraisk skal være det eneste officielle sprog i landet.
Dette forslag henviser arabisk til en "særlig status".
Netanyahu har offentliggjort sit eget forslag til et udkast til loven, og heri er der 14 punkter.
De taler blandt andet om at erklære Israel for en demokratisk stat, der er bygget på principperne om frihed, retfærdighed og fred "i overensstemmelse med visionerne fra Israels profeter".
Videre hedder det, at der skal opretholdes rettigheder for alle borgere i Israel, men der står også, at kun det jødiske folk har ret til selvbestemmelse i staten Israel.
/ritzau/Reuters
