Jan Ø. Jørgensen åbner OL med sikker sejr

Jan Ø. Jørgensen hentede en sikker sejr, da han fredag aften spillede sin første kamp i gruppespillet ved OL i Rio.

Den danske badmintonspiller vandt 21-8, 21-15 over Raul Must fra Estland, og dermed topper danskeren gruppe G efter en kamp.

Jan Ø. Jørgensen var aldeles overbevisende i første sæt, inden hans modstander kom lidt bedre med i andet sæt.

Jan Ø. Jørgensen skal søndag spille sin anden kamp i gruppen mod franske Brice Leverdez.

Kun gruppevinderen går videre.

Den 28-årige dansker var også med ved OL i London for fire år siden.

Dengang blev det ikke til medalje.

/ritzau/

Dagens Gossip