Johanne Schmidt-Nielsen stopper som frontfigur i EL

Skrevet af admin

04/05/2016

Dagens topnyheder

Johanne Schmidt-Nielsen stopper i rollen som politisk ordfører for Enhedslisten, oplyser partiet onsdag morgen.

Enhedslisten opererer ikke med formand eller partileder, så rollen som politisk ordfører er den mest markante i rød bloks næststørste parti.

Hun fortsætter i rollen som partiets udlændinge- og integrationsordfører. Hun har siddet i Folketinget siden 2007, men på grund af partiets rotationsprincip ryger hun ud efter det næste valg. Derfor kommer dette træk ikke helt uventet.

Senere onsdag holder Enhedslisten pressemøde, og det må forventes, at Pernille Skipper overtager rollen som politisk ordfører.

/ritzau/