Der er intet, der tyder på, at dagpengereformen fra 2013 direkte er med til at sende flere i arbejde, når dagpengeperioden udløber.
Det siger Verner Sand Kirk, direktør for A-kassernes Samvirke, efter at Børsen tirsdag skriver, at andelen, der finder et arbejde, når deres dagpenge er brugt op, er steget til 39 procent som effekt af dagpengereformen fra 2013.
- Det er helt ude i hampen og metodisk underlødigt at konkludere, at dagpengereformen øger beskæftigelsen, siger han til Ritzau.
I januar 2013 fandt 18,4 procent af dagpengemodtagerne et arbejde i løbet af de første fem måneder, efter at dagpengeperioden var slut. I januar i år var det cirka 38,5 procent - knap 600 personer - der fandt arbejde i de fem første måneder.
Det viser tal fra Jobindsats.dk, database om arbejdsmarkedet, som hører under Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, skriver Børsen. Men Verner Sand Kirk mener, at Jobindsats.dk har gjort regnestykket forkert op.
De knap 39 procent dækker over et gennemsnit af flere forskellige a-kasser, hvor særligt 3F trækker gevaldigt op og skævvrider det samlede resultat, mener Verner Sand Kirk.
- Hvis det var dagpengepisken, der sendte flere i arbejde, så burde det mønster, som vi ser fra Jobindsats.dk, kunne genfindes ved alle a-kasser. Det er jo logik for burhøns.
- Når der er en særlig gunstig udvikling i 3F, er det drevet af, at antallet af arbejdspladser stiger, og fordi byggebranchen er i bedring, siger Verner Sand Kirk.
Danmarks tredjestørste fagforbund, FOA, afviser ligesom A-kassernes Samvirke, at det er reformen, der har fået flere i arbejde.
- Forklaringen er selvfølgelig, at der har været et opsving på visse dele af arbejdsmarkedet - ikke overalt - og det betyder, at når der er ledige job, så tager de ledige et job, siger Mona Striib, der er næstformand i FOA, til Børsen.
Hun kalder det "det groveste udsagn overhovedet", at reformens konsekvenser for pengepungen har fået ledige til at tage et job.
/ritzau/
