Kendisdatter indlagt til afvænning

Skrevet af admin

14/04/2015

Mest læste i dag

Hun er datter af skuespilleren Alec Baldwin og skuespillerinden Kim Basinger og har selv en lovende modelkarriere foran sig, men alt er ikke fryd og gammen for 19-årige Ireland Baldwin.

Den unge model er nemlig tjekket ind på en afvænningsklinik. Det skriver Bang Showbiz.

- Jeg har tjekket mig selv ind på Soba (afvænningscenter, red.) i to uger for at komme væk for en lille stund. Jeg er ikke den store festabe, men jeg er her for at håndtere nogle følelsesmæssige traumer og få intens terapi. En dag vil  jeg være klar til at dele min historie, skriver kendisdatteren på sin twitter-profil og uddyber: 

- Jeg har brug for en chance for at arbejde med mig selv og samle alle de redskaber, som jeg har brug for til at overkomme alt det, jeg har været igennem, skriver modellen.

Den blonde model valgte at kommentere på sin indlæggelse, efter det blev rapporteret, at hendes mor skulle have tjekket hende ind for et afhængighedsproblem efter at have festet uafbrudt.

- "Festet uafbrudt". Haha. Jeg er åbenbart i rehabilitering for at have festet uafbrudt, sååå jeg holder bare lav profil et stykke tid og spiser måske noget yoghurt-is, skrev Ireland Baldwin hånligt som kommentar til rygterne. 

Ireland Baldwin er det eneste barn af Kim Basinger og Alec Baldwin, som nåede at danne par i ni år, inden de i 2002 blev skilt.

Newspaq