Landsret: Irakeres sag om tortur kan fortsætte

23 irakeres retssag mod danske myndigheder kan fortsætte, fastslår Østre Landsret mandag.

Forsvarsministeriet har ellers hævdet, at sagen er forældet. Dette afviser landsretten og giver sagsøgerne medhold.

Irakerne har stævnet ministeriet med et krav om godtgørelse på 60.001 kroner.

De påstår, at danske soldater var medvirkende til, at de i 2004 blev udsat for tortur af irakisk politi.

Danske soldater havde taget dem til fange i Operation Green Desert og derefter overleveret dem til irakiske myndigheder.

/ritzau/

Dagens Gossip