Alt afhængig af hvor i landet man bor, er der stor forskel på, hvor mange penge man når at tjene i løbet af et arbejdsliv.
Det viser en beregning fra Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd (AE), som på baggrund af Danmarks Statistiks registre har opgjort, hvad generationerne født i 1950-54 har tjent, fra de var 30 år, til de blev 60.
Det er første gang, en sådan beregning har haft mulighed for at bruge virkelige menneskers livsforløb og ikke konstruerede modeller.
Det skriver Ugebrevet A4.
Ifølge beregningerne tjener indbyggerne i Hørsholm gennemsnitligt 22 millioner kroner, mens langelændere tjener ti millioner mindre i løbet af et helt arbejdsliv.
- Samfundet brækker mere og mere over geografisk. Vi taler om mennesker, der er født samtidig med formelt de samme muligheder, og så er det bare næsten dobbelt op i nogle kommuner i forhold til andre, siger direktør i AE Lars Andersen til Ugebrevet A4.
Ifølge ham afspejler tallene ikke engang den fulde ulighed mellem borgerne i henholdsvis udkantskommuner og Nordsjælland.
For gevinsterne af boligpriserne, der stiger nord for København, men i bedste fald står i stampe i udkanten, indgår ikke i beregningerne.
- De 60-årige i de rige kommuner har fået både i pose og i sæk. For hvis de har haft ejerbolig i de 30 år, har de også nogle kapitalgevinster, som bare siger spar to, fordi pengene gror hurtigere end græsset i Nordsjælland, siger Lars Andersen.
Bornholmerne er med en gennemsnitlig livsindkomst på 12,4 millioner kroner fjerdesidst på kommunelisten.
Problemet er ifølge Winnie Grosbøl, Bornholms borgmester, strukturelt og skyldes mangel på uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder på øen.
- To tredjedele af en ungdomsårgang flytter fra os for at uddanne sig. Og de kommer ikke tilbage, fordi der ikke er noget, de kan bruge deres uddannelser til.
- Og en stor del af dem, der bliver tilbage, er måske knap så mobile og ressourcestærke og har ikke den samme tro på livet, siger hun til Ugebrevet A4.
/ritzau/
