Ledigheden faldt i juni for anden måned i træk

Skrevet af admin

29/07/2016

Dagens topnyheder

Ledigheden faldt ifølge Danmarks Statistik i juni. Det gav en bruttoledighedsprocent på 4,2. Måneden før var den 4,3.

I faktiske tal faldt bruttoledigheden med 1500 fuldtidspersoner fra maj til juni. Tallene er korrigeret for normale sæsonudsving.

Hvis man kigger på ledighedstallet efter alder, var det ifølge Danmarks Statistik især blandt personer mellem 30 og 39 år, at tallet faldt.

Her faldt ledigheden med 400 fuldtidspersoner.

Ifølge Las Olesen, cheføkonom i Danske Bank, er arbejdsløshedsprocenten nu nede på samme niveau som ved indgangen af 2007, altså inden finanskrisen.

- Selv om arbejdsløsheden er lav, er der formentlig plads til, at beskæftigelsen kan stige lidt mere.

- Der er stadig kvalificerede folk til rådighed, som ikke er registreret som arbejdsløse, for eksempel blandt det ekstra store antal studerende, vi har for tiden, siger han i en analyse.

/ritzau/