Liget af en 25-årig rocker er fundet i Albertslund

Liget af en 25-årig mand fra rockergruppen Satudarah er fundet i området omkring Orchidevej i Albertslund.

Det bekræfter Københavns Vestegns Politi sent tirsdag eftermiddag.

Fundet af den døde rocker er sket i sammenhæng med ransagninger, som politiet mandag foretog i blandt andet Ballerup.

- Vi efterforsker sagen som drab og i den forbindelse søger vi vidner, der inden for den sidste uge, har set mistænkelig aktivitet i området omkring Orchidevej i Albertslund og omkring Hedeparken 179 i Ballerup, siger vicepolitiinspektør Charlotte Skovby i en pressemeddelelse.

/ritzau/

Dagens Gossip