Fodboldstjernen Lionel Messi stopper på det argentinske landshold.
Det oplyser den 29-årige stjerne, efter at Argentina søndag tabte finalen ved Copa America til Chile efter straffesparkskonkurrence, skriver Reuters.
Messi blev en af skurkene for Argentina i kampen, da han brændte sit forsøg fra 11-meter-pletten.
Fem gange er Barcelona-spilleren blevet kåret til verdens bedste fodboldspiller. Han er desuden den mest scorende spiller nogensinde for Argentina med 55 mål i 112 landskampe.
/ritzau/