Københavns Universitet underrettede i 2013 Styrelsen for Videregående Uddannelser, da noget mistænkeligt hos 11 ansøgere til universitetets uddannelser, fik en klokke til at ringe.
Det fortæller Pernille Kindtler, chefkonsulent i uddannelsesservice på Københavns Universitet.
- Vi opdager det ved, at vi er opmærksomme og kigger på beviserne. Det kan være, at folk skriver noget underligt eller lignende. Hvis der så er en klokke, der ringer, så tjekker vi deres eksamensbeviser. Det er også det, der er sket i disse tilfælde, siger hun.
Hun fortæller, at det ikke er tilfældigt, hvilke uddannelser ansøgere typisk forsøger at snyde sig ind på.
- Det er generelt de højt profilerede uddannelser med højt adgangskrav, som folk prøver at snyde sig til, siger hun.
Københavns Politi har nu valgt at sigte i alt 27 personer. Tre af dem skal have fabrikeret og solgt de falske beviser. Resten har angiveligt købt sig til falske eksamensbeviser, som de har brugt til at søge optagelse på flere forskellige uddannelsesinstitutioner.
Professionshøjskolen Metropol opdagede i 2013 fem tilfælde af snyd med eksamensbeviser, som institutionen meldte til politiet. I år er to mere politianmeldt.
Det bekræfter studiechef Charlotte Egholm.
- Det hænder, at vi fanger nogen. Når vi gør det, så reagerer vi prompte – og hvis den pågældende ikke erkender, så er det med politianmeldelse.
- Det er så det, vi har gjort flere gange, for i 2013 fandt vi fem, og i år har vi mistanke om to, der allerede er politianmeldt. Vi handler korrekt, når vi opdager det.
Hun fortæller, at der kan være mange årsager til, at mistankerne er opstået i første omgang.
- Det hænder, at vi kan huske en ansøger fra tidligere år og bliver mistænksomme i forhold til forskellig adfærd fra år til år.
- Et andet eksempel på, hvordan vi opdager snyd, kan være, at den studerende har uploadet et eksamensbevis manuelt, hvor vi efterfølgende har opdaget, at eksamensbeviset også findes i databasen.
- Hvis de to beviser ikke stemmer overens, så er der noget galt, siger hun.
/ritzau/
