Manchester United-komet finder vej til Englands EM-trup

Skrevet af admin

31/05/2016

Mest læste i dag

Eventyret fortsætter for Manchester Uniteds 18-årige angrebskomet Marcus Rashford.

Tirsdag blev han udtaget til Englands endelige trup til EM i Frankrig, der begynder 10. juni. Han var en af 23 spillere, der fandt vej til landstræner Roy Hodgsons trup.

Rashford har helt overraskende haft en fremragende halvsæson hos Manchester United.

Fredag debuterede han for England med et mål allerede efter tre minutter i testkampen mod Australien.

Der var i den endelige trup også plads til Liverpools Daniel Sturridge, der har været plaget af en skade i optakten til turneringen.

Hodgson siede tre spillere fra sin bruttotrup på 26 spillere, nemlig Danny Drinkwater (Leicester), Andros Townsend (Newcastle) og Fabian Delph (Manchester City).

Dermed ser truppen således ud, når England i gruppe B tørner sammen med Rusland, Wales og Slovakiet:

Målmænd: Joe Hart, Fraser Forster, Tom Heaton.

Forsvarsspillere: Ryan Bertrand, Gary Cahill, Nathaniel Clyne, Danny Rose, Chris Smalling, John Stones, Kyle Walker.

Midtbanespillere: Dele Alli, Ross Barkley, Eric Dier, Jordan Henderson, Adam Lallana, James Milner, Raheem Sterling, Jack Wilshere.

Angribere: Harry Kane, Jamie Vardy, Wayne Rooney, Daniel Sturridge, Marcus Rashford.

/ritzau/