Mand dømt til forvaring for fem voldtægter

En 26-årig mand er fredag af landsretten blevet dømt til forvaring for frihedsberøvelse og fem tilfælde af voldtægt, oplyser Østre Landsret.

Fra juli 2014 og frem til sin anholdelse i februar 2015 nåede Emmenuel Nzembele Katompwa at frihedsberøve og voldtage tre unge kvinder, mens andre to havde held til at flygte.

Kendetegnende for alle sagerne er, at ofrene var unge kvinder på vej til eller fra en bytur. Ofrene beskrev desuden samstemmende gerningsmanden som afrikansk af udseende, og hvordan han enten tilbød dem et lift eller tvang dem ind i en mørk bil.

Østre Landsrets dom er en stadfæstelse af Københavns Byrets dom fra oktober 2015.

Congoleseren udvises af Danmark for altid.

/ritzau/

Dagens Gossip