Mand i personbil er dræbt i ulykke ved Kjellerup

En mand har mistet livet tidligt onsdag morgen i en trafikulykke på den travle hovedvej A 13 nord for Kjellerup.

Han sad ved rattet i en personbil og kørte frontalt sammen med en modkørende lastvogn, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.

Ingen andre trafikanter var involveret i ulykken, som undersøges nærmere af bilinspektøren.

Pludselig trak personbilen ud i den forkerte side af vejen, lyder den foreløbige melding.

Den dræbte var fra Ikast-området, oplyser politiets vagtchef. Han blev 53 år.

Ulykken er sket lidt efter klokken fem onsdag morgen, og strækningen mellem Thorning og Lysgaard er op ad formiddagen atter blevet åben for trafik.

/ritzau/

Dagens Gossip