Mark O. Madsen taber OL-finale til regerende mester

Mark O. Madsen måtte søndag aften igen sande, at russeren Roman Vlasov er i en klasse for sig i græsk-romersk brydning i klassen op til 75 kilo.

Den 31-årige dansker tabte OL-finalen i Rio til russeren.

Roman Vlasov slog til allerede i den første af de to perioder på hver tre minutter, da han bragte sig foran 4-0.

Derefter var det næsten umuligt for danskeren at komme tilbage i kampen.

Det er ikke første gang, at Roman Vlasov besejrer Mark O. Madsen ved et stort stævne. Det skete senest i VM-finalen i Las Vegas sidste år.

25-årige Roman Vlasov vandt også over danskeren ved OL i London for fire år siden, hvor russeren endte med at vinde guld.

/ritzau/

Dagens Gossip