Messi tangerer målrekorden i Spanien

Skrevet af admin

22/11/2014

Mest læste i dag

Den argentinske fodboldstjerne Lionel Messi tangerede lørdag aften rekorden for flest antal mål i den bedste spanske række, da han midtvejs i første halvleg i hjemmekampen mod Sevilla bragte FC Barcelona foran 1-0 på et frispark.

Dermed er Messi oppe på 251 mål i alt i Primera Division. Rekorden deler han nu med den tidligere Athletic Bilbao-spiller Telmo Zarra, som scorede sine mål i 1950'erne.

Zarra scorede sine mål i 277 kampe. Messi skulle bruge 289 kampe på at nå samme antal mål.

Barcelona-Sevilla-kampen begyndte klokken 20 og er dermed ikke færdigspillet endnu.

/ritzau/