Motorcyklist og fodgænger dræbt i ulykke

Skrevet af admin

30/09/2014

Dagens topnyheder

En motorcyklist og en fodgænger er tirsdag aften dræbt i en trafikulykke på Krobakken en halv kilometer fra Brovst i Nordjylland, oplyser Poul Badsberg, vagtchef ved Nordjyllands Politi.

- Motorcyklisten kommer kørende med høj fart og rammer fodgængeren. Begge bliver erklæret døde, da lægeambulancen når frem, siger han.

De to dræbte er endnu ikke identificeret, og Poul Badsberg har ikke yderligere oplysninger om ulykken på nuværende tidspunkt.

/ritzau/