Når de 28 Nato-landes forsvarsministre mødes i Bruxelles i næste uge, vil de ifølge generalsekretær Jens Stoltenberg være klar til at beslutte en af de største ændringer i Natos infrastruktur mod øst siden afslutningen af Den Kolde Krig.
De tre baltiske lande og Polen, Bulgarien og Rumænien skal som led i Natos nye beredskabsplan have hver deres kommandoelement, der skal gøre det nemmere for militæralliancen at reagere hurtigt på trusler udefra.
Det er en direkte konsekvens af krisen omkring Ukraine.
Nato er omhyggelig med at sige, at det ikke skal ses som en aggression mod Rusland. Men er forberedt på, at Rusland vil hævde, at det er et brud på den 18 år gamle aftale mellem Rusland og Nato.
Her lover Nato blandt andet ikke permanent at udstationere "betydelige kampstyrker" i det østlige Europa.
Generalsekretær Stoltenberg forsikrer på et pressemøde for danske og norske journalister fredag i Bruxelles om, at Nato overholder både sin aftale med Rusland og sin forpligtelse til at beskytte Natos egne medlemmer.
- Der er ingen tvivl om, at det er defensivt, det vi gør.
- Vi gør det som svar på, at vi for første gang efter Den Anden Verdenskrig har set, at et land har annekteret en del af et andet land og har været villig til at bruge militærmagt til at ændre landegrænser, siger Stoltenberg.
Mange af de ældre europæiske Nato-lande i vest og nord har allerede Nato-baser og militær med en godt udbygget infrastruktur til at arbejde sammen. Men det samme gælder ikke for de tidligere østbloklande.
De skal ikke have faste kampstyrker. Men officerer i et kommandoelement, som for eksempel kan planlægge øvelser og agere bindeled mellem Nato og de nationale forsvar. En dag kommer der måske også præpositioneret udstyr.
- Når vi ser, at trusselsbilledet ændres, må vi ændre vores indsats. Det gælder om at have kommandostrukturer, som gør, at vi kan få et godt bindeled mellem nationale styrker og mulige indsatsstyrker, siger Stoltenberg.
Udbygningen mod øst ventes vedtaget på Natos forsvarsministermøde 5. februar.
/ritzau/
