NBC: Kasich trækker sig fra republikansk valgopgør

Skrevet af admin

04/05/2016

Dagens topnyheder

Ohios guvernør, John Kasich, vil suspendere sin kampagne for at blive Republikanernes præsidentkandidat, oplyser NBC News ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Dermed har mangemilliardæren Donald Trump fejet al modstand til side.

Kasich regnes som en moderat konservativ republikaner, og han var det republikanske establishments eneste håb i forsøget på at forhindre, at mangemilliardæren Donald Trump bliver partiets præsidentkandidat.

Natten til onsdag trak den tredje og sidste af kandidaterne, Ted Cruz, sig fra valgkampen, efter han havde tabt primærvalget i Indiana til Trump.

/ritzau/Reuters