I flere kommuner har skolerne benyttet sig af de muligheder for at forkorte skoledagen, som undervisningsministeren har anvist i et såkaldt hyrdebrev. Det skriver Berlingske.
Den løsning kan føre en forbedring for eleverne med sig, hvis det udføres rigtig, mener Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforening (Bupl).
- Vi ser en mulighed for, at pædagoger og lærere kan arbejde tættere sammen. Et af problemerne i forhold til at gøre sig gældende handler også om, at vi nærmest har arbejdet i skiftehold med lærerne, siger formand i Bupl Elisa Bergmann.
Muligheden opstår særligt, hvis lærerne og pædagogerne kan komme ud i klasselokalerne på samme tid.
- Det er en mulighed for at komme tættere på lærerne og få et bedre samarbejde - til gavn for børnene, der får to perspektiver til at sikre trivsel og læring, siger Elisa Bergmann.
- Det betyder også, at der skal være åbent ekstra tid i SFO'en og klubberne. Det kan være en udfordring for økonomien.
Derfor bør løsningen med den kortere skoledag være, at der føres flere ressourcer over til fritidsordningerne, mener Elisa Bergman. Ellers frygter hun, at normeringerne i fritidstilbuddene bliver dårligere.
- Vi kan se en tendens til - det ser vi i vores seneste skoleundersøgelse - at man bruger pengene til fritidsinstitutionerne på at lave en bedre skole. Så kan jeg frygte, at man kommer til at udsulte fritidsinstitutionerne, siger Bupl-formanden.
I det såkaldte hyrdebrev fra undervisningsministeriet bliver paragraf 16b af folkeskolereformen forklaret - inklusiv muligheden for, at den understøttende undervisning kan udformes som to-voksenundervisning, hvor pædagogen og lærer begge er i klasseværelset.
Med den mulighed følger et ansvar for, at regningen ikke lander i fritidstilbuddene, mener Elisa Bergmann
/ritzau/
