To politibetjente dræbt i attentat i Kairo

Skrevet af admin

22/04/2015

Mest læste i dag

To egyptiske politifolk er blevet dræbt af skud i hovedstaden Kairo tirsdag aften, rapporterer statslige medier i landet.

De to personer blev dræbt foran den ene af betjentenes hjem, rapporterer det egyptiske nyhedsbureau Mena.

Ifølge den statslige avis Al-Ahram blev de to mænd dog ikke dræbt af skud, men i et bombeangreb.

Egyptens indenrigsministerium har endnu ikke kommenteret oplysningerne.

Det er uvist, om drabene hænger sammen med, at landets tidligere præsident Mohammed Mursi tirsdag blev idømt 20 års fængsel for sin rolle i forbindelse med demonstranters død i 2012.

12 ledere fra Det Muslimske Broderskab, deriblandt Mohamed El-Beltagy og Essam El-Erian, blev også idømt lange fængselsstraffe på op til 20 år.

Mursi har sin base i Det Muslimske Broderskab, og bevægelsen har opfordret til protestdemonstrationer mod dommene.

/ritzau/Reuters