Politiet anholder formodet drabsmand

Skrevet af admin

10/07/2014

Mest læste i dag

En 33-årig mand, der mistænkes for at have skudt og dræbt sin eks-kone i Hvidovre tidligere torsdag, er blevet anholdt, oplyser Københavns Vestegns Politi.

Manden kørte galt under en biljagt, da han forsøgte at stikke af fra politiet.

- Han kører galt og forsøger derefter at undløbe, men bliver anholdt, fortæller politikommissær Hans Tonnesen fra Københavns Vestegns Politi til Ritzau.

Den 28-årige kvinde blev dræbt af flere skud, da hun torsdag middag kom gående på Hvidovre Butikstorv.

Her kommer gerningsmanden hen til hende og affyrer flere skud. Efterfølgende forsøgte hun ifølge Ekstra Bladet at flygte ind i sin bil, da hun igen bliver ramt af flere skud.

Politiet efterlyste kort efter hendes 33-årige eks-mand, som altså nu er anholdt.

/ritzau/