Politiet: Kollektivt ansvar for hærværk kan afskrække

Skrevet af admin

30/04/2016

Mest læste i dag

Uromagere har som regel dækket deres ansigter, når de smadrer vinduer og kaster brosten. Derfor kan politiets arbejde blive nemmere, hvis anstifteren til uro fremover kan blive afkrævet erstatning for ødelæggelserne.

Det siger formand for Politiforbundet Claus Oxfeldt, efter at blå blok har foreslået kollektivt erstatningsansvar for ledere af optøjer.

- Jeg synes umiddelbart, det lyder fornuftigt. Hvis man direkte opfordrer til balladen, så er man lige så kriminel som dem, som gør det, siger formanden.

Venstre, Dansk Folkeparti, Liberale Alliance og De Konservative mener, at der er sket et værdiskred. Respekten for det offentlig rum og offentlig og privat ejendom er svindene, lyder det.

Derfor vil partierne indføre et kollektivt erstatningsansvar mod anstiftere af optøjer - uanset om de personer, som har forvoldt skaden, kan identificeres eller ej.

Hvis en butiksrude for eksempel bliver smadret, vil både personen, der har smadret ruden, og den, som menes at være lederen af uroen, kunne blive dømt til at betale erstatning.

Lederen kan altså blive afkrævet erstatning, selv om personen ikke har kastet en eneste sten. Og hvis ikke selve gerningsmanden kan identificeres, kan lederen stadig blive dømt.

- Det er en hypotese, men jeg tror, det kan gøre vores arbejde nemmere. Vi vil kunne have nogle præventive samtaler med dem, som, vi ved, kan finde på at opfordre til larm og ballade i gaden, siger Claus Oxfeldt.

- Jeg kan forestille mig, at nogle vil tænke sig om en ekstra gang, mener han.

Forslaget sigter mod såkaldte opløb, der er forsamlinger, som politiet har opløst på grund af fare for den offentlige orden.

Det er personen, som menes at være lederen af opløbet, som bliver straffet. Man risikerer altså ikke at hænge på regningen, hvis man står bag en lovlig demonstration, som løber af sporet, lyder det.

/ritzau/