Politikere udstiller et Europa splittet i svar på terror

Skrevet af admin

25/11/2015

Dagens topnyheder

Retorikken er krigerisk onsdag i EU-Parlamentet, hvor beskyldninger råbes mellem to politiske lejre, som er dybt uenige om, hvordan terror kan forebygges.

Den ene fløj argumenterer, at frihed, fællesskab og integration er svaret på de blodige attentater i Paris 13. november.

- Lad os ikke begå de fejl, vi begik efter 11. september med krige i Afghanistan og Irak. Terror er ikke svaret på terror. Luftangreb er ikke svaret. Vi skal løse problemet ved roden med god integration og en fremtid for alle, siger tyske Gabriele Zimmer fra Die Linke.

Omvendt lyder det fra dele af højrefløjen, at selve islam er problemet, og løsningen hedder disintegration, lukkede grænser og mindre fællesskab.

- Problemet er ikke Islamisk Stat. Problemet er islam, som ikke kan forenes med vestlige værdier. Vi må standse finansieringen af moskeer, siger Marcel de Graaff.

Hollænderen fra Geert Wilders' Frihedsparti vil stoppe finansieringen af moskeer og udvise imamer: Gør vi ikke det, "er det kun et spørgsmål om tid, før det næste angreb kommer".

En mindre hær af EU-skeptiske britiske parlamentarikere klapper flittigt af hinandens oplæg, og ikke mindst bifaldes talen fra Marine Le Pen, leder af Frankrigs højrenationale Front National.

- Vi må kalde fjenden ved navn, siger Marine Le Pen og nævner "fundamentalisme" og "islamisme".

Indvandringen har ført til, lyder Le Pens påstand, at "terrorister fødes og vokser op i Europa". Hun kræver grænsekontrol mellem EU-lande, hvilket gentages igen og igen af andre.

Som en enkeltstående stemme i den EU-skeptiske lejr appellerer Laura Ferrara til tolerance.

- Vi skal forebygge radikaliseringen med uddannelse og tolerance mellem kulturer og med social integration, siger italieneren, som vil stoppe "krige mod terror".

Danske Christel Schaldemose (S) mener, at indsatsen skal stå på to ben.

- Vi løser det ikke med bomber i Syrien alene. Vi bliver nødt til også at se på, hvad vi kan gøre i vore egne lande. Forskellen mellem rig og fattig er blevet større og større, og det er vigtigt, at folk kan se, at de kan få en uddannelse og et arbejde, siger Schaldemose.

/ritzau/