Det vil være positivt, hvis kriterier som relevant erhvervserfaring og en vellykket optagelsessamtale kan spille en større rolle, når de danske uddannelsessteder skal lukke nye studerende ind i læsesale og auditorier.
Men det bør ske på nationalt plan og ikke som konsekvens af mere selvbestemmelse på uddannelsesstederne, mener Palle Rasmussen, professor i uddannelsesforskning ved Aalborg Universitet.
- Diskussionen bør ikke handle om, at uddannelserne skal have mere frihed. Det handler om, at man skal have et retfærdigt og et ordentligt system hele vejen igennem, siger Palle Rasmussen.
Ifølge Politiken mener et bredt flertal i Folketinget, at uddannelsesstederne fremover skal have mere frihed til selv at styre, hvilke optagelseskrav der skal gælde.
Argumentet fra politikere og uddannelsessteder er, at det vil give mindre frafald blandt de studerende. Ifølge Politiken er det i dag hver tredje universitetsstuderende, der dropper ud, mens det er godt hver fjerde på professionsuddannelserne.
Men Palle Rasmussen ser mulige ulemper ved, at for eksempel universiteterne selv får lov at bestemme.
- Man kan risikere, at krav til optagelse på samme slags uddannelse som for eksempel læge bliver markant forskellig fra universitet til universitet. Der mener jeg, at man bør have en høj grad af national koordinering.
- I det øjeblik uddannelsesinstitutionerne selv kan bestemme, dukker risikoen for nepotisme måske også op i horisonten. Muligheden for, at man laver systemer, som i højere grad tilgodeser stærke partnere i universitets opland eller lignende, siger han.
Det er ifølge Palle Rasmussen slet ikke noget, vi kender til i Danmark i dag, men han henviser til at have hørt eksempler fra et amerikanske universitet.
94.776 har søgt ind på en videregående uddannelse i 2016. 66.439 er optaget, hvilket er 1138 flere personer end i 2015.
/ritzau/
