Quintana triumferer i Romandiet efter hjemmebanesejr

Skrevet af admin

01/05/2016

Mest læste i dag

Der skete ingen forskydninger i toppen af klassementet i Romandiet Rundt, som fandt sin afslutning i Genève søndag med en etapesejr på hjemmebane til schweizeren Michael Albasini (Orica-Greenedge).

Nairo Quintana (Movistar) trillede over stregen sammen med alle sine konkurrenter i den samlede stilling, og dermed vinder han løbet med et forspring på 19 sekunder ned til Thibaut Pinot (FDJ).

Etapen fik en aktiv indledning, hvor et større udbrud med blandt andre lørdagens etapevinder, Chris Froome (Sky), tog på togt, mens ruten endnu var kuperet.

Feltet lod dog aldrig lykkeridderne slippe for langt væk, da flere hold ville have chancen for en afsluttende etapesejr.

Derfor endte det i en massespurt, som Michael Albasini viste sig stærkest i. Han pressede cyklen ind foran Andrey Amador Bibkazacova (Movistar).

/ritzau/