Real Madrid betaler 235 millioner for forsvarsspiller

Skrevet af admin

01/04/2015

Mest læste i dag

Den spanske storklub Real Madrid forstærker sit forsvar med den brasilianske landsholdsspiller Danilo, oplyser klubben på Twitter.

23-årige Danilo Luiz da Silva, som er hans fulde navn, er blevet hentet hos FC Porto for 31,5 millioner euro (235 millioner kroner), oplyser Porto i en meddelelse til børsen i Lissabon tirsdag aften.

Danilo er hentet til Madrid på en seksårig kontrakt og skal forstærke kongeklubbens forsvar, der på det seneste har lukket flere mål ind end normalt.

Brasiliens landsholdstræner, Dunga, har benyttet Danilo en del, siden han overtog trænerjobbet efter VM sidste år. I alt er Danilo noteret for 11 kampe i den gule landsholdstrøje.

I Madrid skal Danilo kæmpe om en startplads med Daniel Carvajal og Alvaro Arbeloa.

Porto må nu undvære en af sine store stjerner inden mødet med Bayern München i Champions League-kvartfinalen 15. april.

/ritzau/