Real Madrid kvaser oprykker med 5-0

Skrevet af admin

30/08/2015

Dagens topnyheder

Det stjernespækkede spanske fodboldhold Real Madrid fik lørdag aften sin første ligasejr i denne sæson, da holdet fra hovedstaden slog oprykkeren Real Betis i overbevisende stil.

5-0 endte opgøret, hvor Gareth Bale allerede efter to minutter bragte hjemmeholdet foran.

Godt fem minutter før pausen gjorde colombianske James Rodriguez det til 2-0, og kampen blev lukket, da Karim Benzema og James Rodriguez kort tid inde i anden halvleg udbyggede føringen til 4-0.

Ruben Castro havde en mulighed for at pynte på resultatet, men han brændte et straffespark midtvejs i anden halvleg. Til sidst scorede Gareth Bale sit andet mål til slutresultatet.

Real Madrid sad generelt tungt på spillet og holdt - bortset fra straffesparket - udeholdet fra store chancer.

Hovedstadsklubben har fire point efter de to første kampe i den spanske liga. Det er to færre end rivalerne fra FC Barcelona, som har vundet begge sine kampe 1-0.

I næste runde skal Real Madrid møde Espanyol.

/ritzau/