Klimaforandringerne gør det lettere at sejle i Nordatlantens isfyldte farvande. Øget bevågenhed fra andre lande over for de værdifulde mineraler, Grønland gemmer i sin undergrund.
Der er mange grunde til, at både den danske regering og det grønlandske landsstyre forventer, at der vil være mere aktivitet i de allernordligste egne af rigsfællesskabet.
Derfor er det på tide, at Danmark styrker sin indsats i området, lyder budskabet fra forsvarsminister Peter Christensen (V) og Vittus Qujaukitsoq, Grønlands landsstyremedlem for udenrigsanliggender.
Mere aktivitet betyder nemlig både øget behov for søredning og større risiko for forurening, som er opgaver, Forsvaret har ansvar for. Men nogen egentlig militær oprustning bliver der ikke tale om, understreger Peter Christensen.
- Det er for at have et overblik, også for at kunne vide, når billedet skifter. Det er vi i vores gode ret til, siger han.
Forslagene omfatter blandt andet at øge bemandingen af Danmarks tre fregatter i området, oprette et frivilligt grønlandsk korps efter nogenlunde samme skabelon som Hjemmeværnet (dog ubevæbnet) og øge overvågningen af luftrummet.
Vittus Qujaukitsoq understreger, at Grønland bakker fuldt og helt op om regeringens forslag.
- Vi er utrolig positive over for denne regerings prioritering af Arktis, som vi mener er helt nødvendig, siger han.
De nye indsatser koster 120 millioner kroner om året. Pengene er afsat i det nuværende forsvarsforlig, men Peter Christensen understreger, at det er hans forventning, at initiativerne - og dermed også pengene - skal være varige.
Regeringen vil indkalde til forhandlinger med partierne bag forsvarsforliget efter sommerferien. Dermed er der lagt op til, at SF og De Konservative, som forlod forsvarsforligskredsen på grund af aftalen om køb af kampfly, ikke får indflydelse.
- Det er den resterende del af forligskredsen, jeg vil forhandle med, siger forsvarsminister Peter Christensen.
/ritzau/
