Hvis undervisningen i naturfagene i folkeskolen ikke bliver styrket, så kommer vi til at mangle mange på ingeniørarbejdsmarkedet og andre steder, men det betyder også, at vi alle sammen får en dårligere forståelse for natur/teknik- og miljøfag, og det er et problem.
Det siger rektor Stefan Hermann, Professionshøjskole Metropol.
Nye tal fra Undervisningsministeriet viser, at hver femte undervisningstime i danske folkeskoler bliver gennemført med en lærer bag katederet, som ikke har linjefagskompetence i faget.
I timerne i natur/teknik-faget er det kun 54,9 procent, der bliver udført af en lærer med de rette kompetencer.
- På den ene side er det helt naturligt at forvente en forsinkelse. Det tager tid og penge at implementere en stor reform i folkeskolen. På den anden side skal vi i gang med at have styrket lærernes kompetencer - ikke mindst i naturfagene og sciencefagene, siger han.
Ifølge Stefan Hermann bliver det et langstrakt træk, før billedet vender. Fagene mangler ikke timer i folkeskolen, og der er masser af gode aktører, der vil fagene.
- Men der har ikke været den meget stærke vilje fra politisk hold til at sige: Nu betaler vi via Det Strategiske Forskningsråd nogle 100 millioner kroner i at forske i at være rigtig gode til at lave god scienceundervisning, siger Stefan Hermann.
- Børnene elsker jo natur/teknik, når de starter i skolen. Men det lange seje træk har der ikke været mod til at tage.
Den lave andel bekymrer Ingeniørforeningen, selv om der er sket en lille stigning.
- Enhver fremgang er da fint, men der er ingen anledning til at feste, fordi lidt over hver anden undervisningstime i natur/teknik bliver varetaget af en linjefagsuddannet lærer.
Målet i den nye folkeskoleaftale er en fuld kompetencedækning i 2020 svarende til 95 procent af undervisningstimerne.
I skoleåret 2014/15 er 80,6 procent af undervisningen på tværs af alle fag og klasser blevet gennemført af en lærer med de på papiret rette kompetencer. Det er en svag stigning fra året før, hvor tallet var 80,4 procent.
/ritzau/
