Rigspolitiet beklager nu, at efterforskningen i stor hackersag først blev indledt et halvt år efter, at svensk politi rettede henvendelse til sine danske kolleger om, at CSC's systemer formentlig var under angreb.
Allerede i juni 2012 henvendte svenskerne sig, men politiet i Danmark satte først en efterforskning i gang i januar 2013.
- Rigspolitiet skal beklage, at der ikke blev iværksat en efterforskning allerede på det tidspunkt, hvor vi modtog de første oplysninger fra Sverige, siger politidirektør Svend Larsen fra Rigspolitiet i en pressemeddelelse.
/ritzau/