Rocksanger Bob Geldof så sin modeldatters død komme

Skrevet af admin

01/12/2015

Dagens topnyheder

I april sidste år blev modellen og tv-værten Peaches Geldof fundet død i sit hjem efter en overdosis af heroin. Hendes far, rockmusiker og skuespiller Bob Geldof, taler nu ud om datterens tragiske død.

- En del af mig havde nok set det komme, hvis jeg skal være ærlig - den måde hun kørte derudaf, der er ikke noget, man kan gøre ved det, fortæller den tidligere "Boomtown Rats"-sanger Bob Geldof i et interview på den irske radiostation RTE 1, ifølge avisen The Herald.

Den 64-årige sanger fortæller, at datterens alt for tidligere død stadig er fuldstændig ubegribelig for ham. Peaches Geldof blev 25 år.

- Det er ubærligt, og det er fuldstændig, som klicheen lyder: Det er ikke meningen, at man skal begrave sine børn, fortæller Bob Geldof, som blandt andet var med til at skrive Band Aid-hittet "Do They Know It's Christmas?".

Bob Geldof har, ud over Peaches Geldof, døtrene Pixie og Fifi Trixibelle med tv-værten Paula Yates. Paula Yates døde som 41-årig i 2000. Hun var desuden mor til Peaches Geldofs halvsøster Heavenly Hiraani Tiger Lily Hutchence Geldof.

I interviewet med RTE 1 fortæller Bob Geldof, at han har planer om at skrive en sang til sin afdøde datter. Musikken er hans måde at bearbejde sorgen, fortæller han.

- Jeg føler mig lettere bagefter. Mit hoved bliver klart, smerten og følelsen af sorg i maven forsvinder, fortæller den 64-årige singer-songwriter.

/ritzau/FOKUS