Sarkozy risikerer tiltale for snyd midt i valgkampagne

Fransk anklagemyndighed vil rejse tiltale mod tidligere præsident Nicolas Sarkozy, som stiller op til præsidentvalget næste år.

Sarkozy og flere andre anklages for ulovlig kampagnestøtte i 2012, siger en kilde tæt på efterforskningen til nyhedsbureauet AFP.

- Anklagere ønsker alle de anklagede retsforfulgt, siger kilden til det franske nyhedsbureau.

En undersøgelsesdommer skal nu beslutte, om man vil følge anklagernes anbefalinger.

Sarkozy anklages for at have snydt med bogføringen på en måde, så han kunne bruge langt flere penge end tilladt på sin kampagne ved præsidentvalget i 2012.

/ritzau/AFP

Dagens Gossip